Labyrinten
Labyrinten "Mirazozo" ved Musikhuset har trukket masser af nysgerrige sjæle til under årets festuge.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Megalabyrint er festugens publikumsmagnet

Mellem 1000 og 1500 mennesker har hver dag fået pirret sanserne i "Mirazozo"

Af Jeppe Revsbech

Onsdagens udgave af Århus Festuge var dårligt skudt i gang, før en hale af børn og voksne stillede sig i kø til "Mirazozo" ved Musikhuset. Igen, igen.

Den 1000 kvadratmeter store labyrint blev allerede inden festugens startskud udråbt til en vaskeægte publikumsmagnet, og foreløbig har den ikke svigtet profetierne.

"Vi har haft mellem 1000 og 1500 besøgende i teltet hver dag, og det er meget tilfredsstillende", fortæller Mado Eherenborg, der i direktør i det engelske firma bag labyrinten.

Når ventetiden hen til gigantiske telt er overstået, åbenbarer der sig et væld af snørklede gange, hvor skarpe farver og afslappende toner pirrer såvel øjne som ører.

Malerier og rumskibe

"Idéen med teltet er at tale til folks sanser og forsøge at stimulere dem. Nogle besøgende har for eksempel sagt, at det minder om at være med i et levende maleri, mens andre synes, det føles som at være ombord på et rumskib. Det er vidt forskelligt, hvilke indtryk labyrinten har på folk, men det synes jeg er dens styrke", mener Mado Ehrenborg.

Det koster 25 kroner at gå på opdagelse i det sanselige telt, som kan besøges til og med søndag. Men husk: Tålmodighed er en dyd - for der er rift om labyrinten.

Publiceret: 01. September 2010 13:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!